GO-EL og Smart-El scootere

GO-EL el-scooter er designet, udviklet og CE-mærket i Danmark

Selv om el-scootere fra to forhandlere kan ligne hinanden udenpå, er der ofte store forskelle, når man kigger på de vigtige dele som f.eks. motor, batteri, lys og affjedring. Det er alt sammen det, der betyder noget for den glæde, man har som ejer af en el-scooter i hverdagen.
CP Mortensen står som designer og producent inde for, at kvaliteten af alle vores maskiner er i orden. Det er os, der bygger maskinerne, udvælger de bedste producenter af enkeltdele og os der gennemfører CE-mærkningen. Med andre ord – vi er garanten for din nye el-scooter.
I det følgende kan du se, hvor vores el-scootere skiller sig ud på afgørende punkter:

Motoren

Der er forskelle på motorerne i vores to serier. Go-EL el-scootere er dyrere end Smart-el, og derfor bedre på nogle punkter. Bl.a. har de længere rækkevidde, men ikke alle har brug for at køre lige langt mellem opladningerne.
Alle motorer er fremstillet af udvalgte producenter.
Motorerne er gennemprøvet og er klasser bedre end, hvad mange af vores konkurrenter udstyrer deres produkter med.

Rat og kontrolpanelet

Vores modeller GO-EL 270, 340, 440, 840 og 950 adskiller sig ved deres specielle ratstamme, hvor man kan justere styret trinløst.
Kontrolpanelet er meget overskueligt og viser bl.a. hastighed, kørte km og resterende batteritid. SMART-EL kontrolpanelet er mere enkelt opbygget og viser bl.a. batteriets kapacitet.

Lys.

Vi har valgt at bruge LED-lys, der hvor det har været muligt. LED-pærer giver et super godt lys, og det sparer strøm på batterierne. Desuden holder LED-pærer længere end de gammeldags glødepærer. Og nok så vigtigt, så lyser LED-pærerne på din el-scooter lige så godt som en bil, så du både kan se og blive set på vejen.

Motorstyring

Det er ikke kun motoren og batterierne, der driver din el-scooter frem. Motorstyringen er en vigtig del, og hvor mange producenter nøjes med en motorstyring på 120 Ampere, har vi monteret en motorstyring på hele 200 Ampere på modellerne GO-EL 440, 840 og 950. Det sikrer ekstra trækkraft. For alle vores maskiner gælder det, at vi har valgt motorstyringer af højeste kvalitet, og i en udgave der matcher de pågældende el-scootere.

Affjedring

Hvis du prøver en tur på en af vores el-scootere, så vil du straks mærke, at den er meget behagelig at køre på. Det er den blandt andet, fordi vi har været ekstra kræsne med affjedringen. Faktisk er vores el-scootere forsynet med samme type støddæmpere, som sidder på biler, så vores kunder kan nyde en blød og behagelig kørsel uden stød op gennem kroppen. Vores to topmodeller, GO-EL 840 og 950, har endda uafhængigt ophæng på forhjulene.

Hvor langt kan du køre, før batteriet er tomt?

Man kan ikke bare skrive et km-antal, og så sige: ”Så langt kan du køre.” For rækkevidden af batteriet afhænger af mange ting som f.eks.:
* Hvor tung er personen?
* Hvor hurtigt kører du?
* Hvordan er udetemperaturen?
* Er terrænet kuperet?
* Kører du på fast underlag?
* Blæser det?

Men for at vise forskellen på rækkevidden på de enkelte maskiner, har vi testet el-scooterne ud fra følgende forhold: Du kører 12 km i timen, du vejer 70 kg, temperaturen er 25 grader, der er ingen bakker og ingen vind. I øvrigt har vi lavet en vejledning du kan hente her. info om køreafstand





GO-EL El scooter